Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation Nordstjernen

Nordstjernen har ca. 750 elever. Skolen er opdelt i tre afdelinger; en indskoling, et mellemtrin og en udskoling. Derudover har vi to specialafdelinger; en afdeling med kontaktklasser og en afdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og hvor der arbejdes i årgangsteams og fagteams. Der arbejdes hen imod en fælles ensartethed i forhold til struktur og arbejdsformer samt arbejdsvaner. Dertil arrangeres fælles kulturelle aktiviteter samt motionsdag mm.

På mellemtrinnet udfordres alle elever til at stå på tæer og blive så dygtige som muligt. De skal opdage egne kompetencer og tro på, at de kan. Da det kræver et stærkt fællesskab, er fællesskabet netop deres fundament – og grundlaget for, at vi kan udfordre og udvikle vores elever, så de bliver klar til at stå på egne ben og møde udfordringer i deres videre liv – både i og uden for skolen.

I udskolingen får eleverne mulighed for at fordybe sig i faglige områder og vi har fokus på elevernes motivation. Vi tilbyder motivationssamtaler og har øje for den enkelte elev. Der er et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og ungdomsvejledere – således eleverne får en god overgang fra folkeskolen til deres videre vej herefter.

I vores specialafdelinger tilrettelægges der individuel undervisning, så vi møder eleven i dennes nærmeste udviklingszone. Vi arbejder med selvforståelse, selvhjulpenhed og vi har et tæt skole/hjem samarbejde.   

Vi er en skoleafdeling, som vægter trivsel og optimal læring for alle. Det betyder, at vi møder vores elever med stolthed og er anerkendende i vores tilgang i alle relationer.

Vi er stolte af vores skole og det fællesskab, vi indgår i.